Søg på sitet
Babybongo
I Stefanskirken tilbyder musikpædagog Anja Toft Babybongo – trommeleg, musik og sang for de helt små (0–1 år) og deres forældre.
I en varm og tryg atmosfære med plads til det enkelte barn, synges blide sange/fagtesange med fokus på kropskontakt, vuggende bevægelser i puls samt fine klange fra instrumenter som klaver, guitar og rasleæg. Endvidere øves balancen på badebolde, og der leges med en stor vifte, så børnene mærker vinden, en faldskærm til at gemme sig med og bjælder til at larme med:
”I undervisningen bruger jeg babytegn. Vi laver ride-ranke-lege, titte bøh med tørklæder, vi hiver den store “familietromme” frem, vi spiller zylofon, vi leger med bolde i flotte farver og meget mere, og så lægger jeg stor vægt på at give forældrene inspiration til at fortsætte musiklegene derhjemme”. (Anja Toft).
Efter undervisningen er der kaffe og te og mulighed for en god snak med de andre på holdet.
Hvorfor gå til babybongo?
Små børn har glæde af musik lige fra fødslen. Barnets hørelse bliver allerede fuldt udviklet under graviditeten, og barnet er derfor tidligt blevet fortrolig med sin mors stemme og hjertelyd. Det er derfor også stemmen, der bliver anvendt til kontakt og beroligelse i den spæde begyndelse. Stemmen viderebringer følelser og stemninger med dens rytme og klang. Således styrker og stimulerer en tidlig musikundervisning børns generelle udvikling både motorisk, sprogligt, følelsesmæssigt og naturligvis musikalsk.
Tilmelding
Det enkelte barn er i fokus på babybongo-holdene, derfor kan der max. være 12 børn på hvert hold. Holdene oprettes løbende og kører typisk 6–8 gange (find datoer for holdopstart i kalenderen nedenfor). Tilmeldingen til Anja Toft på mail: anja@babybongo.dk
Pris pr. gang 55 kr. Betaling for hele perioden ved holdopstart. Betaling via netbank - kontonr. udleveres hos Anja den første gang.
Hvor og hvornår?
Mandage kl. 11.15–12.30 i Stefanskirken, Nørrebrogade 191 (holdopstart 19. marts 2012)
Mandage kl. 12.30 - 14.00 i Stefanskirken, Nørrebrogade 191 (holdopstart 19. marts 2012)
Tirsdage kl. 12.30 - 14.00 i Karmel, Vedbækgade 12, st. (holdopstart 20. marts 2012)
Tirsdage kl. 14.00 - 15.30 i Karmel, Vedbækgade 12, st. (holdopstart 20. marts 2012)
Babybongogudstjeneste
Husk at holde øje med vores Babybongogudstjenester. En gang om måneden tager Anja Toft babybongo-elementer med over i kirkens rum til en børnegudstjeneste, hvor vores præster skiftes til at deltage. Find næste babybongogudstjeneste i kalenderen.

Støt