Søg på sitet
Børnegudstjenester
Bibelhistorier, leg og overraskelser. Ca. en gang om måneden holder sognepræst Pernille Østrem og musikpædagog Anja Toft børnegudstjeneste. Her er både prædiken og musik mest for børn, når Pernille får både små og store op til at hjælpe med at fortælle historier, og Anja og kirkens børnekor får alle til at synge med. Som regel er der barnedåb i forbindelse med børnegudstjenesterne, hvilket gør det til en ekstra festlig oplevelse for både børn og voksne.
“Det føles lidt som den korteste gang, jeg har været i kirke, for det var så sjovt at være med til” Victor, 9 år.
Hvornår
Børnegudstjenesterne ligger altid på en lørdag og i regelen kl. 11.00, selvom der kan være undtagelser. Du kan finde kommende børnegudstjenester i kalenderen.
Kom til børnegudstjeneste inden Dåbsintro og babymassage
Børnegudstjenesterne kan og også være værd at deltage i for kommende ”dåbsforældre”. Her er der mulighed for at overvære en barnedåb og se hvordan dåb foregår i Stefanskirken. Bagefter kan man deltage i Dåbsintro og babymassage sammen med andre dåbsforældre. Her fortæller Pernille om dåben, og Anja instruerer i babymassage. Bemærk at Dåbsintro og babymassage kræver tilmelding i forvejen.

Støt