Stefanskirkens personale

Pernille Østrem

Tirsdag fri. Ingen fast træffetid.

email: 
Telefon: 
3036 0925
Adresse: 

Stefansgade 2
2200 København N

Nørrebro: Her har jeg trådt - om ikke mine første barnesko, så i hvert fald mine første Dr. Martens. Det er også her, jeg har fået min kirkelige opdragelse, min kampgejst og min kærlighed til mangfoldigheden.

Jeg kan lide, når det skæve og originale får plads, når det smukke og sårbare får rum, og når mennesker tør møde hinanden uden at have bestemt på forhånd, hvad der skal komme ud af det. Det er vigtige værdier, som jeg synes, vi skal værne om, både i Stefanskirken -- og alle andre steder, hvor vi finder dem.

Et kuriosum er det, at jeg kom til verden det år, pastor emeritus Ivan Larsen kom til Stefanskirken. Det stod ikke skrevet i stjernerne, at jeg skulle være præst, men at jeg skulle være historiefortæller, har jeg altid vidst. Og det er præstens fornemmeste opgave: At lytte til og fortælle livshistorier, om alt det som rører ved os, mellem liv og død, kærlighed og vrede, sorg og fryd. Helt fra himmel til helvede, netop sådan som både menneskelivet og de bibelske beretninger folder sig ud.

Thomas Høg Nørager

Mandag fri

email: 
Telefon: 
6122 4126
Adresse: 

Vedbækgade 12, 2. sal
2200 København N

Min morfar var kommunist. Og så var han murer og fra Valby. Min farfar var konservativ. Og så var han politibetjent og fra Lyngby. Han blev i øvrigt taget til fange og holdt i KZ-lejr under 2. verdenskrig. Både min morfar og min farfar var glødende ateister. Min morfar mente religion var opium for folket. Min farfar kunne ikke se, hvad gudstro skulle gøre godt for.

Mine forældres ungdomsoprør bestod i at søge tilbage til kristendommen og dens rødder. Derfor mødte de hinanden på det teologiske studium i Århus. Således fik jeg en masse spørgsmål ind i hovedet i dåbsgave: Hvad vil det sige at være menneske? Giver det mening at tale om Gud? Hvad er tro, håb og kærlighed? De spørgsmål slap mig aldrig. Så jeg blev selv teolog og nu også præst her ved Stefanskirken på Nørrebro.

Og når jeg står og kigger ned ad Nørrebrogade, synes jeg det er sjovt, hvor mange tråde der løber sammen. Jeg har ladet mig fortælle at min oldemor, min morfars mor, voksede op i Den sorte Firkant i Blågårdsgade-kvarteret. I 4. baggård. Her blev man bundet til et nedløbsrør når mor skulle på fabrik, for der var ingen vuggestuer. I dag er er der lys, og vand og varme i enhver lejlighed. Ikke mindst på grund af arbejderbevægelsens kamp og solidaritet som min morfar kæmpede for.

På den anden side er Nørrebro også det sted, hvor folk søger hen, når den personlige frihed skal udleves. Unge der er stukket af hjemmefra. Udenlandske lykkeriddere. Autonome og anarkister. Gøglere og gademusikanter. Og her kommer jeg til at tænke på min farfar, der ofte spillede tennis med en tændt cigar i munden. Han havde en gang været i fængsel. Ingen skulle nogensinde igen tage den personlige frihed fra ham.

Og sådan er mit Nørrebro, et sted mellem solidaritet og personlig frihed. En rejse fra 4. baggård mod lyset. Ungdomsoprør, men forankret i vores historiske arv. En smeltedigel, hvor tro og sprog blander sig med hinanden på kryds og tværs. Sådan skal Stefanskirken også være.

Der findes sådan en smuk historie i den kristne bibel. Det er Jesus der kommer ud til en brønd i ørkenen. Her indleder han en samtale med en samaritansk kvinde. Se, her brydes grænser mellem køn. Her brydes grænser mellem nationer og religioner. Og da spørger kvinden nu Jesus: ”hvorfor tilbeder I jøder Gud i templet, og vi samaritanere tilbeder Gud på bjerget”? Og da lyder svaret: ”Der skal komme en time hvor det hverken er på bjerget eller i templet Gud skal tilbedes, for sand tilbedelse vil være i ånd og sandhed”!

Kunne dette ikke være en tanke: At det en dag ikke længere handler om kirke, moske eller synagoge; Men handler om at vi mødes i ånd og sandhed? ”Menneske først”, sagde Grundtvig. Det vil jeg godt tilslutte mig.

Håber vi ses!

Kh Thomas Høg Nørager

Marie Levy

Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-13.00
Samt efter aftale.

email: 
Telefon: 
3586 86 20
Adresse: 

Kirkekontoret
Vedbækgade 12, 1. sal
2200 København N

I 1992 kom jeg til Stefanskirken. I syv fantastisk år arbejdede jeg som informationsmedarbejder og fik sammen med sognepræst Anne Braad og alle de gode kræfter som havde lyst til at arbejde med, flyttet et levende kirkemiljø ud i lokalsamfundet og lokalsamfundet ind i folkekirken. Mit eget kirkefremmede udgangspunkt til trods, fik Stefanskirken så meget tag i mit liv, at jeg blev kordegn her og nu arbejder med personregistrering og regnskab, som er et helt andet, men ikke mindre spændende arbejde.

Privat lever jeg i et papirløst forhold med Lars, som jeg i 1976 fik datteren Dot sammen med.

Kevin Edelvang

Træffes på telefon torsdage kl. 11-13, eller efter aftale.
Mandag fri.

Telefon: 
5093 5088
Adresse: 

Kontor i Vedbækgade 12, stuen

Jeg har brugt en stor del af mit liv på at løbe væk fra at arbejde fast som organist, for det ville jeg i hvert fald ikke! Men så kom jeg til Stefanskirken, først som vikar og siden blev jeg fastansat, og hér vil jeg gerne være. Her er ingen stiv vanetænkning, tunge dyner at bokse i og traditioner for traditionernes skyld. Til gengæld er her masser af søde og spændende mennesker, både i personalegruppe, menighedsråd og de mange godtfolk, som kommer i kirken. Tilsammen inspirerer de -- og giver lyst at give igen.

Som organist er jeg ansvarlig for musikken i kirken. Først og fremmest i vores gudstjenester, men også til de mange begravelser, bryllupper og kirkekoncerter og fællessang, som fylder rummet med sang og musik. Desuden leder jeg kirkens kor, både til hverdag og fest.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker vedrørende kirkemusik i forbindelse med bryllup, begravelse eller andet, er du velkommen til at henvende dig – meget gerne pr. mail. Jeg kan også formidle kontakt til solister (instrumenter og sangere), som mod betaling kan gøre din/jeres kirkelige handling personlig og stemningsfuld -- efter dine/jeres ønsker.

I kirken har vi et fremragende orgel, bygget af Carsten Lund i 1983 efter gamle, stolte håndværksprincipper.

Læs Kirken i Københavns portræt af Kevin.

Nanna Ipsen

Adresse: 

Synger alt i kirkekoret.

Charlotte Braun Haugaard

Synger sopran i kirkekoret.

Andrea Rose

Jeg kom til Stefanskirken i 2011 og fandt der en familie af meget forskellige originale dejlige mennesker og følte mig straks hjemme.

Det var også her mit arbejde begyndte med musik for de helt små efter at have studeret på Musikvidenskabeligt Institut og spillet en masse klaver, både jazz og klassisk og undervist i klaver i mange år. 

Musik for babyer og små børn synes jeg skal være fuld af poesi, magi og humor. Jeg holder meget af at skrive sange og musik og kan ikke lade være med at finde på gode sange at synge og spille med de små udover til stadighed at gå på opdagelse i de mange gode danske salmer og sange som findes.

Sider