18/03/2025 0 Kommentarer
Højmesse m. dåb
Højmesse m. dåb

Efter højmessen i dag holder vi den traditionelle bryllupsmesse, hvor alle de par, der skal vies i Stefanskirken i år er inviteret til inspirationsdag. Derfor har vi i dagens anledning inviteret Stefanskirkens rytmiske kor Stefantastic til at synge med til højmessen i dag. Så bliver det vist ikke mere festligt.
Velkommen til gudstjeneste i Stefanskirken. Kom indenfor uanset om du er døbt eller ej, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej. Og vi synger også fra salmebogen denne søndag, numrene:
749 I østen sitiger solen op
721 Frydeligt med jubelkor
369 Du, som gir os liv og gør os glade
634 Du ved det nok, mit hjerte
52 Du, Herre Krist
Vi fejrer nadver sammen efter prædiken og fredshilsen. Hvis du ønsker glutenfri nadver, beder vi dig henvende dig til personalet FØR gudstjenesten går i gang. Ønsker du alkoholfri nadver, skal du blot pege på den LILLE kalk, når præsten kommer rundt med vin og druesaft. Nadveren er traditionelt for alle døbte. Små børn kan også modtage nadver i følge med en voksen.
Hvis du ønsker at blive døbt, melde dig ind eller løse sognebånd, kan du tage kontakt til præsten efter gudstjenesten eller skrive til os.
Hvis du gerne vil være frivillig i Stefanskirken kan du kontakte kirkekoordinator Stine Borbye Edelvang på koordinator@stefanskirken.dk.
Kommentarer