Fredagsrundstykker - kommende arrangement

Sidste fredag i måneden fra august til maj byder vi inden for kl. 9:30-11:30 til en god fortælling & friskbagt brød med sange fra Højskolesangbogen.

Vi mødes i Karmel, Stefanskirkens menighedshus, i Vedbækgade 12. Der er også adgang med elevator.

Hovedsagen er fælleskab og sange fra højskolesangbogen. Hver gang krydrer vi formiddagen med friskbagte rundstykker og kaffe.

Dertil skal vi have en god fortælling. Hver gang har vi inviteret en person til at fortælle, og det kan være om alt muligt. Om livet og om døden, om byen og om landet, eller bare et særligt kapitel i et almindeligt liv.

Fredagsrundstykke: Elisabeth Børch: New Orleans, musikken, døden og livet

fre 29. sep 2017 kl 09:30

I foredraget oplever vi New Orleans gennem personlige beretninger og musikalske eksempler. Dette foredrag vil tage sit udgangspunkt i spiritualiteten i New Orleans. Der vil blive sat fokus på de særlige begravelsesoptog, som byen er så kendt for, festivalen Mardi Gras, samt hvorfor New Orleans i dag er kendt som ”jazzens fødested”.

Elisabeth Børch har som musiker og teolog rejst og forsket i religiøse og musikalske traditioner i og omkring New Orleans. Denne formiddag vil derfor byde på både personlige beretninger og musikalske eksempler på lyden af New Orleans.

Fredagsrundstykke: Gunner Wille: Hvordan man skaber fortællinger

fre 27. okt 2017 kl 09:30

Gunnar Wille er forfatter til et væld af børnebøger og var i mange år tilknyttet DR’s B&U-afdeling. Måske husker du Familien Fab eller måske har du læst en en bog af Gunnar, som lige nu er aktuiel med serien ”De Wille Drenge”.

Selv siger han: “Vi ønsker alle at leve et roligt og udramatisk liv, men når vi skal underholdes skal det være drama, spænding, humor, gys og halløj. Jeg vil tale om begge disse ting, jeg vil fortælle om mit almindelige, kedelige og udramatiske liv i kunstens tjeneste. Jeg vil fortælle om hvordan man skaber fortællinger. Og om hvordan jeg arbejder med nye medier og den udfordring der ligger i, at vi alle oplever og konsumere fragmenteret. Ja, hvordan man i det hele taget skaber fragmenterede fortællinger.“

Fredagsrundstykke: Henrik Silver: At være hospitalsklovn og musiker

fre 24. nov 2017 kl 09:30

Henrik Silver er hospitalsklovn. Et arbejde som bringer ham helt tæt på livets grænsesituationer, når han møder børn og forældre ude på hospitalsafdelingerne, hvor livet er allermest skrøbeligt. Her lever sorgen og frygten side om side med troen, håbet og kærligheden. Her er intet ord for banalt. Her er alle øjeblikke vigtige. Her er ingen tid at spilde. Men hvordan er det? Hvad skal man kunne som hospitalsklovn? Hvor meget berøres man; og hvor meget må man berøres?

Henrik er samtidig en fremragende musiker. Hvordan det også kan bruges ind i en verden hvor ord sjældent helt slår til skal vi høre om og lytte til. Og at det er meningsfuldt hersker der ingen tvivl om.