18. søndag efter Trinitatis

Prædiken af Thomas Høg Nørager 

Holdt i Stefanskirken den 8. oktober 2023 

Se teksterne her:  18. s. efter Trinitatis fra første række | Bibelselskabet

---

Helt centralt i den kristne kultur står de ord som Jesus-figuren udsiger i dag: 

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Især det sidste forstår vi særlig godt – vi synes i hvert fald det lyder godt: Du skal elske din næste som dig selv. Og vi synes vi forstår det. 

Men også det første er vigtigt. Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. 

Lad mig gøre en lang historie kort. I den bibelske overlevering kan man læse at en måde at forstå Gudsbegrebet på, er at forstå Gud som kærlighed.

Vi hører den mytisk-poetisk-eventyrlige fortælling om himmelguden der bliver menneske og lader sig føde juleaften, og hvis hele liv som menneske går ud på at vise og forklare kærlighed og bliver således til billedet på hvad kærlighed er – og kristendommens indre logik er, at Jesus-figuren udtrykker Guds sande væsen; og Guds sande væsen er kærlighed. Gud er kærlighed. Ok!

Så altså, så kan vi prøve igen: ordet Herren din Gud kan vi nu bytte ud med ordet kærlighed. Så lyder sætningen: Du skal elske kærligheden af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.

Det betyder, du skal leve som du lever, men kærligheden som fortegn. Du skal gøre det du gør. Men du skal gøre det med kærligheden som fortegn. 

Så siger du, jamen man kan ikke elske kærligheden. Man kan bruge kærligheden til at elske med, men ikke elske den. ligesom man kan elske penge og magt og status og ære og anerkendelse, så kan man også elske kærligheden … Det betyder en måde at se verden på.

Gør vi det for at tjene kærligheden eller for at tjene penge. Så siger du: jamen jeg går på arbejde for at tjene penge. Ja tak. Men så spørger jeg lidt anderledes: når du går ud for at tjene penge, gør du det så af kærlighed, til jorden til din familie, for at kunne give til de fattige, for at kunne gøre jorden grønne til dine børn – eller gør du det kun for dig selv og pengenes skyld. 

Ligesom man kan tjene pengene for pengenes skyld og man kan elske kærlighedens skyld; så kan man også tjene penge for kærlighedens skyld, for at passe på jorden og andre mennesker…  

I dag har vi fejret barnedåb. Og jeg kunne godt tænke mig at zoome ind på en af de bevægelser som blev foretaget i forbindelse med barnedåben. Nemlig tidspunkter lige inden præsten spørger om barnets fulde navn. Her slås korsets tegn både for dåbsbarnets pande og dåbsbarnets bryst; ”modtag det hellige korses tegn, både for sit ansigt og for sit bryst”. 

Her kunne man med rette måske spørge hvad præcis den bevægelse betyder. Betyder det at man slået til korsridder. Indvies man nu i en hellig loge af de udvalgte; Ridderne om den Hellige Sankt Stefans bord? Men nej, sådan skal ikke forstås. Man skal forstå korstegnelsen som fortegn. Og det rette spørgsmål at stille i denne sammenhæng, det er: Hvad er fortegnet for dit liv? 

Man kunne bedst illustrere pointen hvis vi bytter tegnet ud med et andet. Forestil jer vi mødte her i rummet til fejringen at et lille nyt liv og så sagde vi: Modtage dette dollartegn ($) for dit ansigt og for dit bryst til et vidnebyrd om at det vigtigste i livet er at tjene penge og den måde du beviser dit menneskeværd på, er ved at tjene penge. Men nej, vi slår korsets tegn for korset er et kærlighedstegn.

Korsets tegn betyder at kærlighed skal være fortegnet for dit liv. At kærlighed skal være det prisme vi ser livet, hinanden og os selv igennem.

I dag har vi hørt ordet: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det betyder Du skal elske kærligheden af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Og når vi døber sætter vi korsets tegn; det betyder vi sætter kærligheden som fortegn.

Det var da meget nemt, ik?

Ok så kommer vi det nemme, som måske så er det svære, det er sætningen der lyder ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Men hvem er min næste?

Ja, traditionelt set er det, dine nærmeste, det er dine familie og dit folk. Eller det kan være dem du deler politisk eller religiøs overbevisning med. Og den fortolkning er hele verden og dens religioner og ideer helt enige om. Man skal elske sin næste som sig selv. Og min næste det er dem der ligner mig.

Men her går kristendommen kontra. Den siger noget ingen andre religioner siger og ingen andre ideologier eller ideer siger: den siger din næste, det er også fjenden; din næste det er også den fremmede; din næste det er også den faderløse; hvilket i vore dage kan oversættes dobbelt: både den der mangler en far og en mor; men også den der mangler et fædreland; altså den statsløse. 

I kristendommens optil udvides næstekærlighedsbuddet så det ikke kun gælder, din kendte næste; men gælder den du møder om det er din fjende, om det er en fremmed, om det er en statsløs…

Og nu bliver det problematisk for hvordan gør man det… ja, man kan starte med at sætte kærligheden som fortegn for ens liv, og så se hvad der sker. …

Åh ja, sådan lige på falderebet … så er vi jo der hvor vi lige nu diskuterer aktiv dødshjælp; og for et par måneder siden diskuterede vi koranafbrændinger … 

Og jeg må sige det sådan; nogle gange er jeg for og andre gange er jeg imod; jeg er for koranafbrænding når en ung forfulgt kvinde vil vise sin foragt overfor et morderisk præstestyre; men jeg er imod når blegfede luksusdanskere bare har lyst til at lege med ild… 

Og med aktiv dødshjælp, så er jeg for, når lidelsen hos den enkelte er så stor at alt andet er uværdigt; men jeg er imod den glidebane henimod at hjælpe besværlige borgere af vejen som vi har set komme andre steder i Europa… 

Men lad mig sige hvad jeg er allermest imod. Jeg er allermest imod at der partout skal lovgives om alting; for lovgivning kender ikke til forskel; det gør kun kærligheden; sætter vi lovgivningen som rettesnor gør vi alle katte grå; sætter vi kærligheden som fortegn vil vi se hvornår vi skal hjælpe nogen herfra og hvornår ikke. Sætter vi kærligheden som fortegn, så vi vide hvornår vi skal slukke ilden og hvornår vi skal tænde den…

Og så er der i øvrigt ikke noget bedre end at bryde loven, når det sker med kærligheden som fortegn: 

… Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«