Tumlehold (1-4 år)

FOR BØRN I ALDEREN 1-4 ÅR

Vi synger, danser, spiller og leger med børnene i det store lyse menighedslokale, Vedbækgade 12, til enkle salmer og sange. Det er en fortsættelse af babysalmesang-undervisningen, og det er på børnenes præmisser med masser af sjov og ballade. En stund i musikkens helt særlige verden sammen.

 

Det praktiske

Tumleholds-undervisningen er for børn mellem 1 og 4 år. Det foregår om tirsdagen på aldersopdelte hold med max 12 børn på hvert hold. 

Hvert forløb er på et halvt år ad gangen. I løbet af året vil nogle af gangene være erstattet af en fælles tumlegudstjeneste. Det er muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads. 

Vi har tumleholdsundervisning hver tirsdag fra august-juni. Undervisningen er aldersinddelt. Der startes nye hold cirka to gange pr. halvår. Hvert forløb afsluttes med en fælles tumlegustjenesten inde i Stefanskirken.

 

Tilmelding

Forløb fra 22. oktober - 10. december

Hold 1 (for de 1-2 årige): - Tirsdag fra 9.30-10.15: TILMELD DIG HER

Hold 2 (for de 2-4 årige): - Tirsdag fra 10.45-11.30: TILMELD DIG HER

Sted: Vedbækgade 12, stuen (klapvogne o.l. parkeres i gården)

Pris:  250 kr.  som betales på mobilepay eller via bankoverførsel inden holdstart.

 

Såfremt flere søskende deltager på Stefanskirkens børnehold gives der søskenderabat, sådan at der betales fuld pris for den dyreste plads, og halv pris for de øvrige pladser. Oplys i kommentarfeltet ved tilmelding, om søskenderabat ønskes.

Hvis man ønsker at søge menighedsrådet om friplads kan man henvende sig til sognepræst Thomas Høg Nørager, mail: THN@km.dk

Holdene ledes af Nanna Varmer Ipsen, som er konservatorieuddannet sanger og har mange års erfaring med både babysalmesang og småbørnsrytmik. Nanna er desuden ansat som alt-sanger i Stefanskirkens professionelle kor.

Der er plads til 12 på hvert hold og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

 

En gave for livet

Aktiv beskæftigelse med musik stimulerer barnets emotionelle og sociale udvikling såvel som dets kropsbevidsthed og motoriske udvikling. Sang og musik har desuden en positiv indflydelse på barnets sprogudvikling - og naturligvis på dets musikalske nysgerrighed.  

Musik er et grundlæggende udtryksmiddel og et kommunikationsmiddel, der trodser alder, nationalitet og social status.  

Giv dit barn forudsætningerne for at glæde sig ved musik, så giver du det er en gave for resten af livet. Man kan ikke komme for tidligt i gang!  

Hvis du har behov for at stille spørgsmål vedrørende holdene, kan du skrive en mail til koordinator@stefanskirken.dk.

 

Tumlehold

Friplads til børneaktiviteter

Det er muligt for økonomisk trængte familier at søge friplads på alle børneaktiviteter i Stefanskirken, sådan at man ikke skal betale for at deltage. Hvis I har brug for en friplads til jeres barn kontakt sognepræst Thomas Høg Nørager på mail thn@km.dk.

   Tumle- og babygudstjenester