Om Stefanskirken

Stefanskirken ligger midt på Nørrebrogade; en af Københavns travleste gader, med masser af liv, blandet etnicitet, alsidigt forretningsliv og Danmarks mest benyttede buslinie: 5A. Det er en sprudlende og foranderlig bydel der hele tiden er i bevægelse.

Det er en stor gave og en spændende udfordring at være kirke i et lokalmiljø der i den grad har fart på. Vi har mange barnedåb, men meget få konfirmationer - dels fordi de unge familier forlader bydelen, dels fordi mange af sognets indbyggere ikke er medlemmer af folkekirken.

Når folk hører Stefanskirken nævnt, siger de fleste: "Er det ikke jer med bannerne?" Vi har ganske ofte bannere hængende på kirkepladsen ud mod Nørrebrogade. Bannerne er en effektiv reklamesøjle for kirken og de aktiviteter der foregår her. På mange måder er bannerne blevet Stefanskirkens varemærke, og det er sket mere end én gang at et banner har vakt så tilpas meget opsigt at kirken er blevet genstand for mediernes opmærksomhed.

Stefanskirken er en meget livlig kirke der lægger hus til mange forskellige aktiviteter. Her sker hele tiden noget nyt. Hjemmesidens forside opdateres dagligt og holder brugerne ajour. Hvis du vil vide mere kan du kikke i vores kalender.