Babysalmesang (0-1 år)

Babysalmesang i Stefanskirken er både hyggeligt og sjovt. Vi synger skønne danske salmer og sjove børnesange med fagter, spiller på rasleæg, danser og laver bevægelseslege, blæser sæbebobler, lytter til instrumenter og tager barnet med ind.

 

Babysalmesang i Stefanskirken ligger om onsdagen fra august til juni. Der er som altid to hold aldersinddelte hold pr. forløb. I 2026 skal Stefanskirken renoveres, og derfor oprettes der kun ét forløb i begyndelsen af 2026: 

 

Forløb 1 - januar til marts 2026:

Startdato: Onsdag d. 7. januar 2026 

Slutdato: Onsdag d. 4. marts 2026
Babysalmesang 1 (3-6 mdr): Kl. 9.30-10.15 - TILMELD DIG HER

Babysalmesang 2 (7-12 mdr.): Kl. 10.45-11.30 - HOLDET ER FYLDT - TILMELD DIG VENTELISTEN

 

Sted: Stefanskirken, Nørrebrogade 191
Pris: 200 kr. for et forløb - betalingsinfo fremsendes inden holdstart.


Hvis man ønsker at søge menighedsrådet om friplads kan man henvende sig til sognepræst Pernille Østrem.

 

Holdene undervises af Nanna Varmer Ipsen.



En gave for livet

Aktiv beskæftigelse med musik, stimulerer barnets emotionelle og sociale udvikling, såvel som dets kropsbevidsthed og motoriske udvikling. Sang og musik har desuden en positiv indflydelse på barnets sprogudvikling - og naturligvis på dets musikalske nysgerrighed.

Musik er et grundlæggende udtryksmiddel og et kommunikationsmiddel, der trodser alder, nationalitet og social status.

Giv dit barn forudsætningerne for at glæde sig ved musik, så giver du det er en gave for resten af livet. Man kan ikke komme for tidligt i gang!

Og skulle det ikke være nok, så er der også tid til snak og hygge med de andre deltagere bagefter.

 

Babysalmesang

Friplads til børneaktiviteter

Det er muligt for økonomisk trængte familier at søge friplads på alle børneaktiviteter i Stefanskirken, sådan at man ikke skal betale for at deltage. Hvis I har brug for en friplads til jeres barn, så kontakt sognepræst Pernille Østrem på mail poes@km.dk.

   Tumle- og babygudstjenester