Mange af de 13-14-årige unge, der går til præst i Stefanskirken, er ikke døbt, men siger ja til dåben forud for konfirmationen.

---------------------

Af Toril Steffensen, medlem af MR i Stefanskirken

---------------------

De seneste ti år - bortset fra coronaåret 2021 - har antallet af konfirmander været støt stigende i Stefanskirken. Og i foråret 2025 satte kirken rekord: 49 unge blev konfirmeret, og af dem blev 13 døbt før deres konfirmation.

Lige nu går 36 unge til præst og af dem skal 17 døbes, før de kan blive konfirmeret.

Hvorfor ser vi den udvikling nu, spørger vi Stefanskirkens to præster Thomas Høg Nørager og Pernille Østrem.

- Først og fremmest er der en søgning mod forpligtende fællesskaber, hvor man kan mødes om noget, der ikke kun handler om en selv. Og så ser vi i det hele taget en besindelse på åndelig oprustning og ens egen identitet i forhold til tro, siger Thomas Høg Nørager.

- Samtidig søger mange unge efter ståsteder. På de sociale medier møder de unge en globaliseret verden, og i deres omgivelser en mere synlig religiøs praksis, og derfor spørger de: Hvordan bliver jeg et religiøst menneske?

Også Pernille Østrem peger på de unges søgning efter fællesskaber:

- De unge er nysgerrige på fællesskabet, på at være sammen på en måde, der er noget andet end hurtige og uforpligtende møder som via sociale medier som TikTok.

- Og så tager vi dem alvorligt og antager, at de godt kan gå til gudstjeneste og fællessang, selv om de er i en alder, hvor de i skolen og hjemme får at vide, at de skal sidde stille og ikke skal larme, siger Pernille Østrem.

Opgaver til de unge

Konfirmanderne i Stefanskirken får også opgaver, de oplever, at de skal udrette noget. For eksempel skal de skrive julehilsner til beboerne på det lokale plejehjem. Og ved Allehelgensgudstjenesten for nylig var det konfirmander, der delte gravlys ud til menigheden.

- Og jeg bliver da rørt, når jeg ser en ung mand stå i døren og spørge: “Vil De have et lys med hjem” og ønske folk en god aften, siger Pernille Østrem.

En særlig tradition i Stefanskirken er, at alle konfirmander skriver deres navn under en kirkebænk.

- Hos os får de at vide, at de bliver en del af en menighed, som glæder sig til at høre, deres navne bliver sagt højt til konfirmationen. Som ser dem som håbet for fremtiden. Vi viser dem, at det ikke er tilfældigt, de er her, men at vi åndeligt talt tager dem med i et fællesskab.

Ikke bedre end andre

Mens der tidligere har været tale om gruppepres - “Når kammeraterne skal konfirmeres, må jeg nok også hellere sige ja” - er der i dag i højere grad tale om en nysgerrighed på slægt og historie blandt de unge, og ikke mindst spørgsmål som: Hvordan lever jeg rigtigt? Hvordan bliver jeg et godt menneske, siger Thomas Høg Nørager.

- Og undervejs i konfirmandundervisningen lærer de så, at man ikke kan stive sig af med sin religion, at man ikke er bedre end andre, fordi man tror. Men at kristendommen handler om det modsatte, nemlig at vi alle sammen er mennesker på godt og ondt. Deri ligger tilgivelsen og næstekærligheden.