MINDEORD FOR TONNI MØNSTED (BLET)

Det er med stor sorg, at vi deler med jer, at vores kirketjener, kollega og ven, Tonni Mønsted, pludselig og uventet er død. Han bisættes fra Stefanskirken tirsdag den 6. oktober kl. 14. Alle er velkomne.

Tonni var en særdeles vigtig og højt skattet del af huset – og af det fællesskab af mennesker, der hver dag har deres gang i og omkring kirken.

Tonni gik ind i menneskers hjerter med træsko på.

Han mødte sit arbejde med engagement, dygtighed og en stor stolthed over at være en del af fællesskabet. Uanset om dagen bød på gudstjeneste, koncert, festival, fest, praktiske opgaver eller et af kirkens mange andre og til tider ganske særlige arrangementer, gik Tonni til opgaverne med respekt, velvilje og en oprigtig lyst til at få tingene til at lykkes. Og han satte altid sit eget præg på det hele.

Han bidrog med humor, overskud og sit helt unikke blik på verden. Tonnis skæve grin og hans karakteristiske “alt er godt!” blev en del af hverdagen i Stefanskirken. Det var ofte sagt med en ro og et lune, der fik resten af os til at tro på, at det nok også skulle blive det.

Tonni var en samlende kraft. Han var en kollega, man kunne regne med, og et menneske, der gjorde indtryk. Han tog del i fællesskabet med hele sig selv og havde en særlig evne til både at være til stede i arbejdet og i relationerne omkring det. Derfor mærkes hans fravær markant og omvæltende.

Vores tanker går til Tonnis nærmeste familie og i særdeleshed til hans datter Emma, som vi selv havde fornøjelsen af at have som kollega i Stefanskirken. Den stolthed, der lyste ud af Tonnis øjne, når han talte om og var sammen med Emma, var både tydelig og rørende.

Vi er taknemmelige for den tid, vi fik sammen med Tonni. For hans engagement. For hans humor. For hans hjælpsomhed. For det skæve grin og for alle de gange, hvor han forsikrede os om, at alt er godt.

Lige nu føles alt ikke godt. Sorgen og savnet fylder, og det er vanskeligt at forstå, at Tonni ikke længere skal være en del af hverdagen i Stefanskirken. Alligevel må vi, i Tonnis ånd, holde fast i håbet og troen på, at mørket ikke får det sidste ord. At livet, kærligheden og de spor, vi sætter i hinanden, rækker længere end døden. Og at vi netop derfor vover at tro på, at “alt er godt” – eller at det med tiden kan blive godt igen, selv om det bliver på en anden måde end før.

Tonni har sat sig uudslettelige spor i vores hjerter og er dybt savnet af sine kolleger, frivillige og menigheden i Stefanskirken. 

Ære være Tonnis minde.