Besvangring gennem den øvre åbning

Prædiken af Thomas Høg Nørager i Stefanskirken Mariæ Bebudelsesdag 22. marts 2026

Se dagens tekster her: https://www.bibelselskabet.dk/mariae-bebudelsesdag-fra-anden-raekke

---

Vi har just hørt fortællingen om Marias lovsang; Maria glædes. Hun skal blive gravid med Jesusbarnet og det uden at have kendt en mand. Det har englen fortalt hende. Derfor hedder denne søndag, Maria bebudelsesdag for om 9 måneder, rundt regnet 40 uger, kan vi fejre fødslen af jesusbarnet og så skal det nok blive jul igen.

Men hermed er alt så langtfra sagt. For sådan er det med den bibelske poesis selvforståelse, Jesusbarnet der undfanges ud af ingenting også et symbol. Symbolet på at kærligheden kan finde vej selv der hvor håbsløseheden er dybest.

I den sang man kalder kulturradikalismens salme, I dit korte liv, med tekst af Poul Henningsen fra 1941 og indsunget vidunderligst af Liva Weel lyder en af de smukkeste sætninger: Mennesket blev menneske i kærlighed - gjort i elskov - ja det blev vi dog.

En sætning som jo ikke altid holder i vores tid, hvor jo også børn undfanges pr. doner; ja, da finder også det barn en forhistorie at spejle sig i, i fortællingen om jesusbarnet – der jo netop også blev til pr. vikar, som Trille så frejdigt sang det i 70’erne.

Ja, selv uden kropskontaktens lyksaligheder finder kærligheden vej.  Så lad det være budskabet ikke mindst til alle dem der lever uden kropskontakt. Hey. Kærligheden finder vej.

Lad mig skifte gear til det storpolitiske.

På Balkan i 1990’erne oplevede man etniske udrensninger – fordi ideen om at et bestemt landområde, tilhørte et bestemt folk, hurtigt medførte ideen om, at de mennesker der ikke besad de ’rigtige’ blod i årene, ikke havde de samme rettigheder. De måtte flygte eller blive skudt.

Tanken om man arver sin adgang til livet – igennem blod og jord og etnicitet kan lynhurtigt gøre medmennesker til undermennesker.

Man kan blot spole tiden tilbage til 2. verdenskrig og se hvordan tanken om det blodsbeslægtede folks førsteret og forrang, førte til udryddelseslejre af den der ikke besad ”det rigtige blod”.

Disse historier ser ud til stadig at gentage sig verden over fra tid til anden.

Lad mig prøve at koble og spejle disse storpolitiske strømninger med vores egen lille eksistens i lyset af de bibelske fortællinger.

Dagen i dag som vi kalder Maria Bebudelse er fortællingen om englen Gabriel der bringer besked til Maria om, at hun skal blive gravid. Undfange Jesus Kristus, Guds søn, Guds ord; og det alt sammen, uden at have ’kendt’ en mand.

Om dette skriver litteraturprofessor Erik A. Nielsen smukt og poetisk: ”Den temmelig verdenshistoriske pointe ved Gabriels besøg hos den unge Maria er, at besvangringen af hende ikke på kvinders vis sker igennem hendes legemes nedre åbning, men igennem den øvre åbning, som hendes øre udgør.”

Dette svarer i øvrigt til et centralt udsagn i kristendommen, som vi finder hos den bibelske forfatter Paulus, som siger: Troen kommer af det som høres.

Her understreger Paulus, at troen ikke er en menneskelig præstation, en følelse vi selv frembringer, eller en indsigt vi kan tænke os til. Troen er en gave, der skænkes og undfanges i os, når vi hører forkyndelsen af evangeliet.

Og hvad er det så for en tro der i dette øjeblik undfanges?

Det er jo dobbelt og meget fortælleteknisk elegant. I fortællingen om englen, Maria og undfangelsen, åbnes der for forestillingen om at tro kommer ved det der høres og kan undfanges og vokse ved det menneskelige hjerte. Samtidig er det en tro med en skelsættende livstydning. En tro med konsekvenser for vores menneskesyn. For hvad er konsekvensen?

Når i fortællingen at Jesusbarnet undfanges, på en måde der øjeblikkeligt bringer os i tvivl om faderskabet – så fortæller det os noget: At det ikke er blodbeslægtetheden og din stamtavle der skal bestemme dit menneskeværd.

Jesus er traditionel forstand bastard! Et uægte barn. Der er ikke nogen fin slægtstavle. Josef – Maria kæreste er sur og tænker på at stikke af (det ved man hvis man læser juleevangelierne).

At Jesus ikke arver sin identitet, sådan som en hund gør, gennem en verificerbar stamtavle, fortæller os noget. At mennesket ikke skal kendes ved blod og jord, men skal kendes ved ånd og ord. Det er et opgør med tanken om at der skulle findes uægte børn. Ethvert barn er ægte siger evangeliet.

Der findes en fortælling i de bibelske skrifter hvor det forlyder at Jesu mor, Maria er draget ud for at kalde sin søn, men nu den voksne Jesus hjem. Hun har hørt rygter om at han pådrager sig de lærdes vrede og at magthaverne gerne vil lukke munden på ham. Én siger til Jesus, ”din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig”. Men Jesus svarer, ”hvem er min mor og hvem er mine brødre?” og han peger ud over sine disciple og siger, ”her er min mor og mine brødre…”

Også dette billede er prægnant med en enorm rækkevidde:  Familie og folk bindes ikke sammen af blod og jord – men af ånd og ord. Familie og folk bindes ikke sammen af etnicitet men af frie fællesskaber.

Den store danske kulturpersonlighed Ebbe Kløvedal Reich skrev sangen Danskerne findes i mange modeller og et af versene lyder:  Danskerne findes i mange modeller, For livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med. Og omkvædet lyder: Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår

Det er en sang der griber visionen der udtrykkes med dagens evangelium.

Vi findes i mange modeller og intet menneske er uægte. Men så siger sangen også noget vi skal turde og som kræver mod: Lad os tale om det frit. Tør vi insistere på det; vil vi det. Ikke alle ønsker den frie samtale.

Kristendommen mål er menneskets frelse; frelse betyder frihed. Frihed er livets mening. Tør vi insistere på det? Lad os tale om det frit.

Ikke alle vil høre kvinder tale; men i vores fortælling kommer en ung kvinde til orde. Maria får hovedrollen. Maria taler. Maria vælger. Maria står selv. Fri ved det ord, der nu vokser ved hendes hjerte. Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Gud, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Gud har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig

At Guds ord – Jesus Kristus – undfanges hos en jomfru har ført mange vittigheder med sig i tiden løb – og fint med det; der var den der med Trille og vikaren – spot on.

Som i øvrigt blev en sag der var en vittighed i sig selv; fromme religiøse ville have Trille dømt for blasfemi; imens Trille gjorde grin med det evangelium der havde lagt kimen til hendes frie stemme.

Men under disse vittigheder og over disse vittigheder, er betydningen af denne fortælling blevet grebet op igennem historien af mennesker der i den hørte frihedens lovsang. For således er det med Guds ord – det nedarves ikke gennem blod, men vokser ved det hjerte der hører det. Lad os tale om det frit.