Kick out the jams 

Prædiken af Thomas Høg Nørager i Stefanskirken Nytår 1. januar 2026

Se dagens tekster her: https://www.bibelselskabet.dk/nytaarsdag-fra-anden-raekke

---

MC5’s Kick out the jams var den første engelsksprogede plade jeg købte (hos Pladepusheren i Aalborg), og den første plade jeg satte på mit konfirmationsanlæg. Og jeg husker Rob Tyner råber: … "Brothers and sisters, the time has come for each and every one of you to decide whether you are gonna be the problem or whether you are gonna be the solution”… Yeah!

“Brødre og søstre, nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af jer må vælge: Vil I være problemet – eller vil I være løsningen?”

Godt nytår! Til store små; til dem der tror og dem der tvivler… Jesus sagde: »Når I beder, må I ikke være som hyklerne, men så lige i dag også godt nytår til alle hyklerne – dvs godt nytår til os alle – også til Rob Turner, som I sin ungdoms vovemod og revolutionsromantik begik den samme studentikose fejlslutning som de også de fleste demonstranter op og ned ad Nørrebrogade begår: at man kan stille sig på den rigtige side af historien, at man kan stille sig på den rene side af historien, den korrekte, den retfærdige, den gode side; at man kan stille sig blandt de udvalgte, de oplyste, indsigtsfulde og dannede som en del af løsningen – på den side af fortovet hvor kan tillade sig at råbe skældsord, eder og forbandelser af andre

En fejslslutning hvor jeg endnu har til gode at møde én der ikke har begået den, ja ja, ok da, og inklusive mig selv…

Jeg ved ikke om jeg ville ønske det og jeg ved heller ikke hvordan det ville lyde, men hvor ville have været sindssygt hvis Rob Turner havde råbt: “Brødre og søstre, nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af os må indrømme: Vi er dømt til både at være problemet og til at være løsningen – vi er dømt til at være i rodet i miseren i den brogede verden. Der hvor vi ikke ved om står på den rigtige eller forkerte side af historien, men må famle os i blinde i håbet om at noget lykkes. Når vi bedriver politik, når vi laver fællsskaber når vi indgår partnerskaber, når vi bygger huse veje og broer. Når vi indretter hospitaler ogsundhedvæsen og pensionsordninger. Når vores grænser trues eller når undertrykte folk kalder på vores hjælp. “Brødre og søstre, nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af os må indrømme: Vi er dømt til både at være problemet og til at være løsningen. For ingen af os ved alt – men der er ikke andre end os til at lave samfund nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af os må indrømme: Vi er dømt til både at være problemet og til at være løsningen – så hjælp os Gud.

Ok det sidste ville han nok slet ikke have sagt. Gud var ikke super moderne, i de sene 60’eres progressive bevægelse. Jeg tror heller ikke han ville have sagt det andet; altså indrømmet en usikkerhed, på sin egen dømmekrafts vegne, og jeg ved heller ikke om jeg ville have fundet pladen halvt så fascinerende som jeg gjorde dengang, hvis ikke han havde virket så sikker: “Brødre og søstre, nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af jer må vælge: Vil I være problemet – eller vil I være løsningen…

Hvorfor siger jeg alt det her. Jo det gør jeg fordi det er nytåraften. Det er de store talers aften. Men ydermere så forpligter det jo en smule, da hele vores kalender jo tæller årene fra kristendommens fødsel. Engang talte man tiden efter konger og kejsere. Nu måler vi tiden ud fra Kristi fødsel. Denne tidsregning blev formuleret i 500-tallet af munken Dionysius Exiguus som led i kirkens arbejde under Pave Johannes I. Gennem middelalderens kirke blev systemet udbredt og gav Europa et fælles grundlag for historie, lov og dokumentation. I Danmark slog det igennem i middelalderen og fik sin nuværende kalenderform i år 1700. Derfor har vi talemåden: Det var i det Herrens år og så årstal fx 1945 at Danmark så sin befrielse; eller, når klokken slår tolv skriver vi det Herrens år 2026.

For ikke bare årstal, men nye måder at tænke på blev ført med kristendommen ind i verden; det er grunden sindssygt hvor dugfriskt forbløffende forunderligt ordene fra Matthæusevangeliets bejrgprædiken lyder – her lader forfatteren, Jesus tale: I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹  Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.  Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen.  Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham.  Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹  Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer,  for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

Nu kunne man jo spørge: hvornår har du sidst vendt den anden kind til; hvornår har du sidst også ladet en få den kappe; hvornår har du sidst udvist kærlighed mod din fjende; hvornår har du sidst bedt for den der forfølger dig og man kunne som Rob Turner råbe: “Brødre og søstre, nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af jer må vælge: Vil I være problemet – eller vil I være løsningen.

Men så sker der noget forbløffende forunderligt i ordene fra Matthæusevangeliet hvor det lyder for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvad betyder det: jamen det er jo grunden både simplet og komplekst, for på en og samme tid, bliver de retfærdige og de uretfærdige set som et sammenhængende hele: lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Ikke kun sol på de gode og regn på de onde; men det hele, både over dem som er løsningen og over dem som er problemet.

Og i den lysregn giver det ikke mening at stille sig på den rigtige side af historien, og kigge over på dem der står på den forkerte side, for den lysregn er stedet hvor hver eneste af os må indrømme: Vi er dømt til både at være problemet og til at være løsningen. For ingen af os ved alt – men der er ikke andre end os til at lave samfund og nu er øjeblikket kommet, hvor hver eneste af os må indrømme: Vi er dømt til både at være problemet og til at være løsningen – så hjælp os Gud - også i det Herrens år 2026: Godt nytår!