07/05/2026 0 Kommentarer
Årsmøder i Grundtvigsk Forum og Menighedsplejen
Årsmøder i Grundtvigsk Forum og Menighedsplejen
# Nyheder

Årsmøder i Grundtvigsk Forum og Menighedsplejen
Menighedsplejen og Grundtvigsk Forum er foreninger hjemmehørende ved Stefanskirken. Torsdag d. 21. maj 2026 kl. 15 afholdes foreningernes årsmøder i mødelokalet, Vedbækgade 12, 1. sal, 2200 København N.
Menighedsplejen arbejder løbende året rundt for at samle midler ind til akuthjælp til mad, tøj, julehjælp, medicin og f.eks. hjælp til konfirmation eller ferier til særligt udsatte sognebørn. Vi samler ind i kirkebøsserne, via donationer og gaver og ved hjælp af julebazaren.
Grundtvigsk Forum har til formål at lave folkeoplysning for høj som for lav – i og omkring Stefanskirken. Indtægterne kommer hovedsageligt fra det årlige høstmarked.
Det ville være dejligt, at så mange, der har lyst, melder sig til at sidde i bestyrelsen i en eller begge foreninger. Man vælges for et år ad gangen.
Vi har brug for medlemmer til begge foreninger, og de, der har lyst, kan genopstille. Der er ikke noget maksimumantal, men vi vil gerne opfordre en af jer til at stille op som næstformand, jf. vedtægterne.
Som bestyrelsesmedlem kan man få indflydelse på de to foreningers arbejde, f.eks. høstmarkedet, julebazarens forløb og julehjælpens udformning.
Pernille genopstiller som formand for Menighedsplejen.
Thomas genopstiller som formand for Grundtvigsk Forum.
Rasmus genopstiller som kasserer for begge foreninger.
Iben Andersen og Eva Plambeck Olsen genopstiller som revisorer for begge foreninger.
Dagsorden for årsmøde i Grundtvigsk Forum ved Sankt Stefans Sogn.
Dagsorden for årsmøde i Menighedsplejen ved Sankt Stefans Sogn.
Du kan læse om foreningernes arbejde og vedtægter her:
Kommentarer