Prædiken af Mette Juul til pinsedag 2022

Holdt i Stefanskirken d. 5. juni 2022

Læs dagens tekst her

I Faderen og Sønnens og Helligåndens navn. Amen

I dag er det Pinsedag. Kirkens fødselsdag. Og det er også Grundlovsdag. Med en prædikant, der er både teolog og jurist, og en organist, der er kæmpefan af Grundtvig, den store teolog og salmedigter, ligger overskriften for dagens prædiken lige for:

GUD. GRUNDTVIG. GRUNDLOV.

De tre G'er. I den rækkefølge vel og mærket. First things first – som man siger som et klassisk ledelsesmæssigt princip, hvor man får fastslået, at man skal tage sig af det mest vigtige først. Derfor taler jeg først om Gud. Grundtvig står i midten, for han danner bro mellem Gud og Grundloven.

Det første G er GUD:

"Jeg er i min fader, og I er i mig og jeg er i jer."

Se, disse blot 15 ord indeholder kernen af kristendommen: Den ene og de andre kommer til syne som to sider af samme sag. Ingen kan længere betragtes for sig selv, men altid allerede sammen med den anden. Den ene hører uløseligt sammen med den anden.

Ja, så kort kan prædikenen i dag egentlig gøres, men jeg har jo varslet, at vi skal omkring indtil flere tematikker, så I slipper ikke så let.

Pinsen er kulminationen på den periode af kirkeåret, der er præget af fester.

Den første fest er julefesten med Jesus-barnets fødsel. Det er her, at Gud giver sig til kende som et menneske, der fødes på jord af en kvinde. Det er det, som Grundtvig skriver om i sin julesalme Glæden hun er født i dag. I første vers synger vi:

Han, som var frygtelig (altså Gud i det gamle testamente)

og utilgængelig i sin høje bolig,

han nu i barnedragt

har sig i krybben lagt

med vort støv fortrolig.

Jesus-barnet er altså ikke blot et sendebud fra Gud – han er Gud selv – og han gør sig med fødslen tilgængelig for os mennesker.

Efter jul kommer Påske som den næste højtid. Det er her, at Jesus korsfæstes på Langfredag og genopstår på tredjedagen. I Påsken identificerer Gud sig med Jesus, og han gør med opstandelsen Jesus til Kristus. Til Messias – til ham, der har gjort fyldest for alle vores synder. Det er derfor, at vi her i kirken i søndagene fra påske og frem til i dag, pinsedag, har sunget: Krist stod op af døde, afsonet er vor brøde. En salme, som også er skrevet af Grundtvig.

Og så er vi ved Pinsen. I Pinsen identificerer Jesus Kristus sig med vores relationer, og det gør han med Helligånden. I dagens evangelium forudsiger Jesus, at sandhedens ånd skal komme til disciplene, efter at Jesus har forladt dem. Den skal blive hos dem og være i dem. Og i den hellige lektie fra Ap. G. hørte vi, at disciplene rent faktisk blev fyldt af Helligånden, efter at Jesus var død. De kunne pludselig tale en masse forskellige sprog, og på den måde kunne de gå ud i verden og forkynde evangeliet på lige præcis det sprog, som tilhørerne nu engang talte. For – som Grundtvig sagde – troens sprog må nødvendigvis være hjertesproget – modersmålet.

Og er der nogen, som har forkyndt kristendom her i landet på det danske sprog, er det Grundtvig. Bl.a. med sine hundredevis af salmer.

Så nu er vi ved næste G – GRUNDTVIG:

Den signede dag med fryd vi ser – sådan sang vi under den første salme, og de sidste vers skal vi synge i slutningen af gudstjenesten. Grundtvig skrev salmen til tusindårsfesten for kristendommens indførelse i Danmark. Den fejrede man i 1826. Hans tanke var, at den skulle synges på netop pinsedag. Men salmen faldt ikke i god jord hos biskop Münter – han mente nemlig ikke, "at den havde den egenskab, som bør ventes af salmer", og det blev ganske enkelt forbudt at synge salmen. Det har man lov at more sig lidt over i dag, hvor det er en af de mest elskede salmer! Den bliver ikke bare sunget til Pinse, men også andre gange i kirkeåret og til bryllupper og begravelser.

Men det skulle ikke blive sidste gang, at Grundtvig fik forbud mod at udgive salmer og andre tekster. Grundtvig blev opfattet som en provokatør, der forargede borgerskabet, og i en lang periode var han underlagt decideret censur. Hans forbrydelse var…., at han havde tilladt sig at skrive kritisk om teologiprofessor H.N. Clausen. Derfor skulle Grundtvig forelægge alt sin skriftlige arbejde for selveste politidirektøren, før han måtte udgive det.

Dette begrænsede dog ikke den store digter. Heldigvis for det. Han var drevet af modsigelsens ånd – og han kastede sig gerne ud i åndsstrid med politikere og præster og andre meningsdannere. Hans anliggende var åndens og tankens frihed.

For Grundtvig var konsekvensen af at være kristen at hævde friheden for ånden. Men frihed var for Grundtvig ikke fred. Det var ikke en ret til ikke at blive sagt imod. Åndsfrihed derimod er – mente han – en strid.

Efter at censurens trange bånd var blevet løsnet på ham, og da oplysningstidens vinde var begyndt at blæse ud over Danmark, blev Grundtvig valgt til den grundlovsgivende rigsforsamling.

Så nu er vi ved det tredje G – GRUNDLOV:

Den mest synlige konsekvens af den åndsfrihed, som Grundtvig kæmpede så indædt for, er ytringsfriheden, trykkefriheden og religionsfriheden. Han kæmpede for, at mennesker skulle kunne dyrke Gud i ånd og sandhed – dette skulle magtudøverne ikke blande sig i. Ytringsfriheden, sagde han, skal måles på borgernes ret til at ytre sig ved bl.a. at kritisere magthaverne.

Grundtvig henviste til den kristelige skelnen mellem den verdslige og den åndelige magt, som evangelisten Matthæus skriver om. Her siger Jesus: "Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!" Af disse ord udledte Grundtvig, at en kristen ikke kan lade magthaverne råde over sit hjerte – magthaverne må med andre ord ikke trænge sig ind på hjertets område. Og ingen magthaver skal kunne bestemme, hvad den enkelte må tro, og hvilken lære den enkelte vil tilslutte sig.

Derfor sagde Grundtvig, at lovgivningen skal begrænses, når det gælder hjertets område.

Og er det ikke rigtigt, at hvis vi har en meget detaljeret lovgivning om dagligdagen og regler for sædvanlig omgang mellem mennesker, så stiller reglerne sig hindrende i vejen for den personlige fornemmelse for, hvordan man skal opføre sig over for andre? Når alt er reguleret, er der ikke overladt noget til den enkeltes personlige samvittighed.

Hvis vi derimod lader åndsfriheden råde, så styres den enkelte til syvende og sidst – på eget ansvar – af sin egen samvittighed og af intet andet.

Det er illusorisk at tro, at mennesket ændrer sig til det bedre gennem lovgivning om hjertets forhold.

Og når vi så engang imellem ikke handler samvittighedsfuldt over for hinanden – og det er der nok ikke nogen af os, som kan sige sig helt fri for – ja så behøver vi ikke hver gang at føle os som krænkede og fornærmede ofre. Vi behøver ikke at eskalere det til et politisk anliggende, når nogen omtaler vores religion, udseende, køn osv. på en måde, som vi ikke bryder os om.

Hvis vi føler os krænkede og eskalerer følelsen af krænkethed til et politisk anliggende, bare fordi et andet mennesker har fornærmet os med sine ord, så skaber det bare mere splittelse.

Havde Jesus været et almindeligt menneske, så ville han nok have sagt, efter at de havde klynget ham op på korset: Nu, hvor I har gjort mig fortræd, så trækker jeg mig tilbage efter min opstandelse, og så kan I passe jer selv."

Men det gør han ikke. Han ser bort fra fornedrelsen. Han vender ikke ryggen til dem, der har påført ham smerte og nederlag. Derimod insisterer han på at finde frem til fællesskabet med dem. Han vil, at vi skal være forenede. Samlede. Han vil ikke splittelse mellem mennesker. Det er derfor han siger i dagens tekst "Jeg er i min fader, og I er i mig og jeg er i jer." Og det er derfor, at vi i den næste salme af Grundtvig skal synge om, at alle tungemål skal forsamles, at tungen gløder hos hedninger såvel som jøder, og at alle modersmål hensmelter.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader, Søn og Helligånd,

du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen 

Lad os alle bede:

Gud Helligånd, kom og saml os splittede menneskebørn

om det, der giver liv.

Fyld os med livskraft og mod til at tro

at du er den, som var, og som er, og som kommer.

Gud Helligånd, trøst alle,  som er bange

og udsatte for fortræd.

Vær hos alle hjemløse og alle flygtninge.

Vær hos vores kristne brødre og søstre,

der bliver forfulgt på grund af deres tro. 

Gud Helligånd, blæs din kærlighed ind i vores hjerter

og giv den krop i vores fællesskab,

så vi altid rækker vores hænder ud

mod dem, der brug for det. 

Gud Helligånd, giv alle, der har magt visdom fra dig,

og fortræng al had og splittelse og ligegyldighed iblandt os.

Giv os alle del i din fred, så vi tør hvile i,

at du holder hånden under os og alle skabninger

i liv og i død.

Det beder vi om i Jesu navn.

Amen.