02/07/2024 0 Kommentarer
Hvis øje for et øje gjaldt, var vi snart alle blinde
Hvis øje for et øje gjaldt, var vi snart alle blinde
# Prædikener
Hvis øje for et øje gjaldt, var vi snart alle blinde
Nytårsaften - julesøndag 2023
Prædiken af Thomas Høg Nørager
Holdt i Stefanskirken den 31. december 2023
Se teksterne her: https://www.bibelselskabet.dk/julesoendag-fra-anden-raekke
---
Godt nytår. Kære venner. Godt nytår til jer. Og godt nytår til Nørrebro. Til dig der sidder alene derhjemme. Til dig med hund og til dig uden hund, der bare ikke gider. Godt nytår til dem der fyrer krudt af. Godt nytår til dig der rammer og til dig der ikke gør.
Godt nytår til Gazas pinte befolkning. Til de paralyserede på Vestbredden og til Israels skamskudte fredsbevægelse. Vi tænder lys. Vi beder for fred. Og vi græder for jer. Og vi græder med jer. Tænder lys. Be’r. Græder. Står op og opdager ansvaret for at skabe en verden der er værd at bo i når bomberegnen engang tørrer ind.
En verden hvor raketter, krudt og røg betyder fejring af fællesskab, betyder glæde over at et nytår bringer nyt håb og nye muligheder og nyt liv… En verden hvor raketter, krudt og røg betyder liv og ikke død… fordi det gamle er slut og nyt kan begynde…
Som Hannah Arendt siger: mennesker er ikke skabt til at dø; vi er skabt til at begynde… og med det siger hun jo ikke bare det banale. Hun siger det dybe; at det kaster alvor og ansvar ind i vores liv, det er ikke det faktum at vi har en udløbsdato. Det der kaster alvor og ansvar ind i vores liv, det er at vi hver morgen har muligheden for at begynde på. Handle anderledes. Skabe om. Finde på. Ændre kurs. Vælge nyt. Love nogen noget. Give et håndslag. Vi kan tilgive. Vi kan gøre det gjorte ugjort. Vi kan blive tilgivet. Vi kan forsone os. Forsone med de tabte drømme. Forsone os med at ikke alle drømme bliver. Men vi kan drømme nyt. Skabte til at begynde.
Et barn er født i Bethlehem synger vi. Bethlehem er en rigtig by med rigtige mennesker. Den ligger i Palæstina på Vestbredden omkring 7 km syd for Jerusalem. Den har omkring 20.000 indbyggere. Her bor mange kristne palæstinensere. Hvert år rejser mange kristne fra hele verden dertil i julen. Til den fine fødselskirke. Men i år var julen i Bethlehem aflyst. I stedet holdt man mindegudstjeneste. Man læste den tekst vi også har hørt i dag om Kong Herodes der ikke ville acceptere, at der skulle være blevet født et nyt kongebarn. Og for at være sikker på at udslette det nyfødte barn, besluttede han, at alle drengebørn under 2 år skulle slås ihjel.
Jeg bider mærke i at kristendommens hovedperson Jesus Kristus aldrig opfordrede til hævn, men til ikkevold. Aldrig til hævn, men til forsoning. Aldrig til hævn men til tilgivelse. At vende den anden kind til. At elske sin fjende. Og blev inspirator i det 20. århundrede for ikkevoldelige oprør. Gandhi. Rosa Parks. Martin Luther King. Nelson Mandela. Desmond Tutu. De er ikke action-figurer; de er virkelige mennesker. Tutu som var frontperson for Den sydafrikanske sandheds- og forsoningskommission. Som gjorde sameksistens mellem sorte og hvide muligt efter apartheidregimet – ikke igennem hævn; egentlig heller ikke retfærdighed – men igennem tilgivelse.
I september 1990 aflagde Tutu og hans biskopper et besøg i Sebokeng, syg for Johannesburg, hvor folk var i oprør, efter mere end 30 mennesker var blevet dræbt af selvtægtsmænd, der var blevet bevæbnet af grupper, som forsøgte at bevare apartheid. Her holdt Desmond Tutu tale:
Mine brødre og søstre, lad ikke fjenden splitte os. Fjende gør alt hvad kan kan for at splitte os. Vi må ikke lade fjenden komme imellem os! Fjenden må ikke fylde os med had. Vi er sårede; ja, vi er sårede. Men vi er kommet for at forsøge at lindre jeres smerte. I skal vide at jeres smerte er vores smerte. Hvide biskopper græder. Sorte biskopper græder. De græder når de hører hvad der er sket med jeres børn. Jeres smerte er vores smerte. Men vi er kommet her for at sige: Guds børn, lad os vise at vi er Guds børn ved ikke at være fyldt med had. Lad os ikke fyldes af hævnlyst. I ved at der i Det gamle Testamente er en lov der lyder: Øje for øje, ikke? Ok. Martin Luther King har sagt noget fantastisk om det. Han siger hvis vi alle troede på loven et øje for et øje, så ville alle mennesker snart være blinde.”
I Bethlehem holdt man mindegudstjeneste for de børn, som Herodes slog ihjel, og for alle de børn, der er slået ihjel i Gaza i de sidste 84 dage. Det gjorde de ved at lægge et hjerte skåret i oliventræ for hvert barn. Her tænder vi lys. Lys for børnene. Lys for alle civile. Lys for ethvert menneske der har mistet livet i krigen. Lys for håbet om nye begyndelser. Thi også i år blev et barn født i Bethlehem.
Vi skylder det barn, at nære det håb, som er kommet med dets fødsel! I aften når vi står Runddelen kl. 12 og siger godt nytår, da nærer vi det håb, vi skylder det barn, som er kommet med dets fødsel.
Vi vil skabe en verden hvor vi alle kan bo. Vi vil skabe en verden hvor vi alle kan bo. Vi vil skabe en verden hvor vi alle kan bo.
I aften står vi på Nørrebros Runddel, kaldet Runddelen, Det centralt beliggende kryds på Nørrebro hvor Nørrebrogade krydser Jagtvej. Fra 1924 lå her en rundkørsel, men krydset er i 1960 bygget om til et almindeligt lyskryds. Krydset har dog stadig sin runde form, og skaber således et byrum med en slags pladsdannelse. Og så er det et fortætningspunkt for udrykningskøretøjer på vej igennem København.
Hvis man stiller sig i runddelen, uanset på hvilken tid af døgnet det er, vil man altid kunne høre en sirene, og ofte mere end en. Sådan er det også nu. Jeg lukker mine øjne og folder mine hænder. Byens lyde bærer så mange historier, så mange skæbner og så mange hændelser. Alt sammen i nutid. Det er lige nu huset brænder i Vanløse. Det er lige nu et barn betaler for blomsterne til sin mor på Frederiksberg. Lige nu en blomsterhandler på Jagtvej glemmer at slå betalingen ind og putter pengene i lommen. Lige nu kører brandbilen. Lige nu kører politibilen. Og lige nu kører også en ambulance.
Men måske netop denne ambulance i dette øjeblik, ikke har sat farten op på grund af en ulykke, men fordi vandet er gået og fødslen er i gang. Og der, i en ambulance, tværs gennem byen, kommer barnet til verden, alt imens husene brænder, og menneskene både elsker og snyder. Sirener i runddelen der vidner om, at der stadig findes nogen derude, der trodser al bitter erfaring og bærer en ubetinget tillid til at vores liv, midt i alle ting, er meningsfuldt. En tillid som aldrig helt vil kunne forklares, men som alligevel forklarer alt.
Man kunne kalde det en velsignelse eller et Guds ord. Ja, det kunne man vel sige, at hvis ikke det liv der trodser al bitter erfaring, er et Guds ord, så har Gud aldrig talt.
Men Gud har talt. Lad der blive lys sagde han. Og der blev lys. Godt nytår – Nørrebro - Godt nytår! Amen.
Kommentarer