Stefanskirken er kendt for bl.a. bannere, der enten gør opmærksom på begivenheder i kirken eller er kommentarer til fx den politiske virkelighed i Danmark. Traditionen med at hænge bannere op stammer fra 80’erne og 90’erne, hvor Anne Braad og Ivan Larsen var meget aktive og aktivistiske præster.

Minna Ludvigsen er en af Stefanskirkens bannermalere, og en del af kirkens tradition med at ansætte tidligere konfirmander som bannermalere.

Minna Ludvigsen fylder 16 år her i foråret 2019 og er en af Stefanskirkens konfirmander fra 2018. Minna har et fritidsjob som bannermaler og søndagskordegn i kirken. Herudover går hun i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro.

Udover skole og job interesserer Minna sig for mode og venner.

”Jeg blev konfirmeret i Stefanskirken i 2018, og i forbindelse med det var jeg og de andre på holdet meget i kirke – både til selve konfirmationsforberedelsen, til gudstjenester og som frivillige. Og jeg kunne godt lide det,” fortæller Minna Ludvigsen.

Alligevel blev Minna overrasket, da præsten Pernille Østrem ringede til hendes forældre efter konfirmationen. ”Pernille ringede mine forældre og spurgte, om jeg mon kunne tænke mig at blive bannermaler. Jeg syntes, det lød sjovt og blev tilbudt at prøve, inden jeg sagde ja.”

Her ses Stefanskirkens bannermaler Minna foran et af kirkens nyeste bannere og med en del af kirkens bannerarkiv i baggrunden. For alle bannere gemmes, og en del genbruges år efter år.

Heldigvis kunne Minna lide arbejdet, for den forrige bannermaler havde ikke tid længere, så der var virkelig behov for en ny.  Så kort før sommerferien i 2018 blev Minna ansat som bannermaler.

Højtider med familien

Minna valgte at blive konfirmeret i Stefanskirken, fordi hun og hendes familie havde en tilknytning til kirken i forvejen.

”Min storebror blev konfirmeret i Stefanskirken, og herudover forbinder jeg kirken med hyggelige højtider, hvor min familie og jeg er i kirke. Så for mig er højtider og Stefanskirken noget, der bringer folk sammen.”

Da Minna gik til konfirmationsforberedelse, skulle hun – lige som de andre unge – komme til gudstjeneste cirka en gang om måneden. Og man kunne tro, at hun så havde fået nok. Men sådan er det ikke.

”Jeg går mere i kirke nu og kan rigtig godt lide det. Jeg har mødt mange søde mennesker og har fået et større kendskab til kirker og kristendom,” fortæller Minna.

Også søndagskordegn

En medvirkende grund til at Minna kommer ret meget i kirke er, at hun også er blevet søndagskordegn.

Hvor de fleste kirker bruger den kordegn, der laver administrativt arbejde på kontoret i løbet af ugen, til også at være kordegn i kirken om søndagen, har Stefanskirken et korps af frivillige søndagskordegne, der medvirker ved gudstjenesten, heriblandt Minna.

Kordegnen har forskellige opgaver i løbet af gudstjenesten. Faktisk er det kordegnen, der starter og slutter gudstjenesten, for det er nemlig kordegnen, der læser indgangsbønnen og hermed starter gudstjenesten formelt og læser udgangsbønnen, som slutter gudstjenesten. Herudover hjælper kordegnen præsten inden nadveren, hvor præsten skal have alba, der er en slags lang, hvid skjorte, og messehagel på. Messehagler er en slags store og flot udsmykkede ponchoer, som er svære for præsten at få på selv. En kirke har typisk fire forskellige messehagler, som bruges på forskellige tidspunkter i løbet af kirkeåret. Herudover hjælper kordegnen med at uddele nadver: Præsten skænker vin i små sølvbægre til altergæsterne, kordegnen deler oblater ud.

”Da jeg havde været bannermaler i et stykke tid, spurgte Pernille, om jeg kunne tænke mig at prøve at være med som søndagskordegn. Det kunne jeg og var med nogle gange sammen med en erfaren kordegn, så jeg kunne lære det.”

Prædikener er også for unge!

Minna kan godt lide at være kordegn og at komme i kirken generelt.

”Mange unge tror, det er kedeligt at komme i kirke. Men det er det ikke – ikke i Stefanskirken i hvert fald! Jeg synes, der er mange begivenheder her – både gudstjenester og andet – der er rettet mod unge. Alle unge burde prøve at komme til en gudstjeneste. Prædikener er også for unge!” slutter Minna Ludvigsen, bannermaler og søndagskordegn i Stefanskirken.

Sådan bliver et banner til!

Stefanskirken har tradition for at hænge bannere op foran kirken, enten for at gøre opmærksom på begivenheder i kirken, fx ”Fastelavn for katten da” eller som kommentarer til fx den politiske virkelighed i Danmark, fx ”Elsk din stemmeret!”, som hænges op, når der er kommunal- eller folketingsvalg.

Når der skal laves et nyt banner, laves et forlæg i form af en grafikfil, som puttes på et memory stick. Stick’et puttes i en gammel projektor, som står i bannerværkstedet, der ligger i kælderen under Karmel, Stefanskirkens menighedshus i Vedbækgade.

Når Minna tænder for projektoren, blæses forlægget op i stort format på en væg, hvor Minna har hængt en bane lagenlærred på ca. 4 meter. Her tegner Minna først omridset af ordene og evt. tegninger op med blyant. Så kan projektoren slukkes. Herefter maler Minna ord og evt. tegninger med pensler med forskellige farver akrylmaling.

Til sidst slår hun metalringe i hjørnerne for at forstærke dem, og banneret er parat til at blive hængt op foran kirken.