Thomas Høg Nøragers prædiken den 21.6. 2020, 2. søndag efter trinitatis.

Måske er er sandheden ikke at tro på Gud at findes; måske er troen på Gud, at vi tror på at der findes sandhed og kærlighed.

For godt 400 år siden offentligjorde dramatikeren, digteren, forfatteren, William Shakespeare et stykke kaldt Romeo og Julie.

Historien om Romeo og Julie foregår i Verona i Italien og handler om kærlighed, ære og hævntørst. Familierne Montague og Capulet er arvefjender, og gentagne gange udvikler der sig slagsmål mellem familiernes unge mænd. Prins Escalus forsøger at stoppe de rivaliserende parter ved at true med hårde straffe, men alligevel ender det galt.

Romeo, Montagues eneste søn, lader sig overtale til at snige sig til en fest i familien Capulets hus. Han går og drømmer om pigen Rosaline, men da han møder Capulets eneste datter Julie, er det kærlighed ved første blik! Hun forelsker sig også i Romeo, og efter et romantisk møde på Julies balkon aftaler de at gifte sig i al hemmelighed. Præsten Broder Lawrence hjælper det unge par.

Men snart herefter vender lykken. Julies fætter Tybalt kommer op at skændes med Romeo, og da skænderiet udvikler sig, bliver Romeos ven Mercutio dræbt af Tybalt. Det får bægeret til at flyde over for Romeo, og i raseriets vanvid dræber han Tybalt. Prins Escalus vil sætte en stopper for hævntørsten og bortviser Romeo fra byen. Romeo tilbringer en enkelt nat med sin brud og flygter så til Mantua.

Julies forældre aner stadig intet om ægteskabet med Romeo og planlægger at gifte hende væk til fyrsten Paris. I desperation henvender Julie sig igen til Broder Lawrence, som udtænker en plan. Han giver hende en drik, som skal sende hende i en koma, der får folk til at tro, at hun er død. Ifølge planen skal hun vågne i graven, og der skal Romeo finde hende, så de kan få hinanden. Imidlertid får Romeo ved en fejl aldrig beskeden fra Broder Lawrence. Han hører kun rygtet om, at Julie er død og rejser straks til Verona, hvor han finder Julie i familiegravstedet. Da han tror, at alt håb er ude, drikker han gift for at blive hos hende i graven. I dette øjeblik vågner Julie fra sin søvn. Ulykkelig over sin skæbne vil hun ikke leve uden Romeo og begår selvmord.

Capulet og Montague familierne er nu forenet i sorg og sværger at gøre en ende på deres fjendskab.

Så vidt Shakespeares Romeo og Julie. Behøver jeg at sige mere. At sand kærlighed, kan føre til brud med selv den stærkeste familie og slægt. At sand kærlighed kan blive det største kors at bære. Sand kærlighed; kærlighed til sandheden. Til hvilken sandhed opdrager vi vores børn; med hvilken kærlighed.

Gud er kærlighed, vejen sandheden og livet. At følge Guds veje, er ikke som nikkedukker at søge til kirke og kunne sit fadervor. At følge Guds veje er at følge kærligheden og følge sandheden – og så går vejen tit uden om kirken, skulle jeg o øvrigt hilse at sige - At følge Guds veje er at følge kærligheden og følge sandheden – og måske det koster familien og koster slægten … hvad er vigtigst, kærlighed og sandhed eller slægtens ære… Kærlighed og sandhed koster, og nogen gange koster den alt…

I dag har vi hørt voldsomme tekster læst op fra alter og prædikestol. Tekster hvis sprog skræmmer os og nogen har sikkert tænkt at skal det være på den måde, så finder jeg hellere en bænk i solen.

Men disse tekststykker her som vi læser op søndag efter søndag skal vi forstå  - ikke som en historisk rapport eller en drejebog i rigtigt og forkert – men nærmere som små kunstværker, som et maleri der hænger på Statens Museum for Kunst eller måske Louvre i Paris, eller vi kan betragte disse tekster som en ler-skulptur der stå på Louisiana i Humlebæk eller Guggenheim-museet i Bilbao.

Nogle af disse værker er smukke andre er skræmmende, men det er vores sjæleliv jo også. Og først når vi hører, læser og ser disse tekstudpluk som små kunstværker har vi en chance for at finde betydninger vi kan gribe og spejle os i og måske finde forløsning ved.

Den første tekst vi hørte indledtes med ordene: Ve mig, mor, at du fødte mig! Jeg anklages og fordømmes af hele landet. Det er ordene fra en udstødt mand. En mand der har valgt sandheden frem for bekvemmeligheden. Og nu forfølges han. Og vi ved ikke om vi skal have ondt af ham eller tænke at han selv er ude om det. Og hvordan med os selv; hvordan er vi – vælger vi sandheden også hvis det koster os tabet af venner og familie? 

Således bliver det tydeligt for os at disse tekster ikke er øjenvidneberetninger eller en historiebøger der vil rapportere os om fortiden. Dette er lidenskabelige kunstværker der stiller spørgsmålet til ethvert menneske, til enhver tid: vælger du sandheden også hvis den koster?

Og det er igennem det prisme vi skal høre det skræmmende ikoniske ord fra Johannes Åbenbaring: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.

Eller den i grundens frastødende tekst vi hørte fra prædikestolen: »Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.

Der gik mange år før jeg forstod dette digt, dette kunstværk som andet end religiøsobskurantisme; og jeg fandt teksten vederstyggelig, indtil den store engelske dramatiker William Shakespeare kom på tværs, med sit kærligheds epos om Romeo og Julie.

Romeo og Julie som bliver så stormende forelskede, men hvis kærlighed er umulig på grund af deres familiers evige rivalisering med blodhævn og blodhævn. Intet kunne være mere afskyeligt for de respektive familier, end at deres sønner og døtre ville finde sammen…

Og de må vælge. De må vælge mellem kærligheden og bekvemmeligheden. Mellem kærligheden og familiehyggen. Mellem kærligheden og våbenhvilen. Mellem kærligheden og døden.

Imellem det bibelske digt om at forlade sig familie og tage sit kors op – og vores tid, har vi fået digtet om Romeo og Julie – måske sad Shakespeare og kiggede på netop dette bibelske digt da han fik ideen til Romeo og Julie - at det handler om kærlighed. At kærlighed er større end tradition.

Og nu med Romeo og Julie som prisme, kan vi vende tilbage til de bibelske kunstværk og forstå hvad vi ikke før forstod, og forsøge os med en fortolkning der kunne lyde:

Hvis nogen kommer til kærligheden og ikke er parat til at vende sin familie og de gamle traditioner ryggen, om så det koster livet, følger ikke kærligheden. Den, der ikke tager sin skæbne på sig, om det så koster bekvemmelighed og bringer dig i ensomhed, følger ikke kærligheden.

Sandhed og kærlighed på den ene side – bekvemmelighed og familiehygge på den anden side. Hvis valget var dit, hvad valgte du? Og hvordan vil vi råde vores børn? At kærlighed og sandhed, ikke er at tro på Gud; men at tro på Gud er at tro på kærlighed og sandhed.

Salmer: 1 Guds menighed, syng for vor skaber i løn –658 Når jeg er træt og trist  - Der truer os i tiden (Højskolesangbogen) – 404 Lover Herren! - 414 Den mægtige finder vi ikke

Læsninger: Jeremias' Bog 15,10.15-21, Johannes' Åbenbaring 3,14-22, Lukasevangeliet 14,25-35