Her finder du dagens tekster til sidste søndag efter helligtrekonger.

Sognepræst Pernille Østrem prædiker:

I onsdags var verden vidne til indsættelsen af den 46. amerikanske præsident på Capitol Hill, bjerget hvorpå der er bygget det tempel, der danner rammen om at opretholde den kult, der tilbeder og fastholder den amerikanske civil-religions demokratiske grundlag. Og hele denne formelle, civilstatslige overdragelse af magten var båret af bønnen, ånden, kunsten og ritualet. I sin indledende tale sagde Senatoren fra Missouri og formanden for indsættelseskomiteen Roy Blunt, "at denne begivenhed på dette sted, på en gang er en ny begyndelse og en fortsættelse, og på en gang er en almindelighed og en mirakuløs hændelse. Almindelig fordi den har fundet sted hvert 4. år siden 1789 og mirakuløs, fordi den har fundet sted hvert 4. år siden 1789. Dette øjeblik har været fejret  gennem krig, gennem nedgangstid og nu også gennem pandemi."

Måske kan denne civil-religiøse ceremoni være med til i dag at belyse vores egen gudstjenestefejring. At mennesket mødes igen og igen om søndagen og forkynder, at Guds lys er brudt ind i verden, og at vi har set det. Det er på en gang helt almindeligt og helt mirakuløst, fordi det har fundet sted, siden Jesus begyndte at samle sine disciple.

Til slut i dagens evangelium siger Jesus: ”Frygt ikke, rejs jer”:  Det er den korteste måde at fortælle om den bevægelse, som vi i dag skal foretage: Først op på forklarelsens bjerg og se det guddommelige lys. Og så ned i virkelighedens verden, som nu må ses i det lys – et lys som også strømmer fra de, der så det.

Det er ikke et fysisk, målbart elektromagnetisk lys vi får at se. Eller måske er det også det. Men det er ikke blot det. Det er det himmelske lys vi får at se. Et lys man i den kristne tradition betegner som Tabor-lyset, opkaldt efter bjerget. Forklarelsens lys. Det lys, hvor i alt bliver klart, hvor freden sænker sig, sandheden vælder ind i ens hjerte. Dér i Guds lys bliver alt forklaret, intet er skjult eller dunkelt. Vi kender til at nogen kan have et forklaret ansigt, der afspejler ro og fred. Mange gennem tiderne har i bøn og meditation søgt dette lys. Det er et lys, der skinner til os i musik og kunst, der hvor sproget kommer til kort, det hvor alt kan siges med ingen ord.

”Lad os blive her på bjerge, jeg bygger hytter til jer,” siger Peter, med pragmatisk og bogstavelig tænkning midt i det, der ikke kan måles og vejes. Han vil gerne blive i det lys, blive ved at se det lys. Men vi har at gøre med lyset fra evigheden, som ikke kan holdes fast af bygningsværker og institutioner.

Og sådan går det heller ikke. Nej for Peter, Johannes, Jakob, Jesus og vi andre, vi skal ned fra bjerget igen. Ned i verden, ind i virkeligheden, tilbage til tiden, der hvor der også er mørke, ofte forvirring, og ikke sjældent frygt og bekymring. Jesus befaler dem, ”Rejs jer, frygt ikke”. For de skal fra nu af ikke blot være dem, der har set lyset, eller de der har været i lyset, nej de skal være lyset, for andre. Lyse der, hvor alt var mørke, tilgive de fordømte, elske de uelskelige, se mennesket i det lys, som Gud har givet.

Og lad mig da afslutte dagens prædiken med at citere den uge poet, Amanda Gorman, som også afsluttede opholdet på Capitol bjerget i onsdags:

There is always light, if only we are brave enough to see it, if only we are brave enough to be it. Amen.

Kirkebøn:

Himmelske Gud: Vi har brug for dit lys for at se vores fælles menneskelighed. I vores fælles menneskelighed kan vi søge de sårede og forbinde deres sår, vi kan søge helbredelse for de syge. Vi kan sørger over vores døde. Og i dit lys kan vi mennesker række ud til de ensomme. Vi kan dele vores overskud med de der er ladt i stikken. Vi kan vise de undertrykte retfærdighed, og vi kan anerkende synden og søge tilgivelsen, og derigennem fatter forsoningens virkelighed. Når vi ser vores fælles menneskelighed i lyset af dig, kan vi søge det gode i og for alle vores naboer, vi kan elske de uelskelige, række mulighederne til de, der havde tabt det hele på gulvet, vi kan søge venskab i stedet for fjendskab. Vi er dit folk, og i dit lys vil vi ikke længere løfte våben imod det andet menneske, vi vil bruge vores resurser til gavn for alle, vi vil være lys af dit lys, vi vil ikke lære vores børn om had, og vi vil ikke gøre vores naboer frygtsomme. Gud, vor Gud, I dit lys ser vi vores menneskelighed, og i vores menneskelighed ser vi, at vi har vores menneskeværd til fælles, på tværs af din verden.

Hellige Gud, vi beder dig, lær os at leve i din verden, lær at elske den, lær os at hele i den, lær os at forsone os med hinanden, så vi ikke overser dit rige og din vej. Amen