16/05/2025 0 Kommentarer
Farvel til Kevin Edelvang
Farvel til Kevin Edelvang
# Nyheder

Farvel til Kevin Edelvang
Alting har en ende, og d. 31. maj markerer en helt særlig ende i Stefanskirkens hverdags-historie, når vores allesammens organist, Kevin Edelvang, siger farvel til orgelbænken i Stefanskirken. Kevin forlader Stefanskirken ved udgangen af maj for at blive sognepræst ved Sankt Peders Kirke i Næstved. Kevin har været en særdeles aktiv del af Stefanskirkens liv, og vi ved, at han vil blive savnet af både kollegaer og kirkegængere.
Menighedsrådet inviterer derfor alle til at sige pænt farvel til Kevin ved en reception efter højmessen d. 25. maj kl. 11.
Senere samme dag (kl. 17.00) ordineres Kevin i Roskilde Domkirke, og også her er alle hjerteligt velkomne.
Søndag d. 1. juni kl. 10 indsættes Kevin som sognepræst ved Sankt Peders Kirke. Sognepræst Pernille Østrem og en delegation fra Stefanskirken tager turen med toget til Næstved for at være med til højmessen, og alle, der har lyst til at være med til Kevins første højmesse som præst, er velkomne til at følge med.
Vi tager tog 2431 fra Københavns Hovedbanegård kl. 8.17.
Hvis du har behov for økonomisk hjælp til togbilletten, kan du sende en mail til Pernille Østrem på POES@km.dk.
Kommentarer