Stefanskirken lukkes for renovering i cirka 10 måneder – kirkelivet fortsætter undervejs!

Stefanskirken lukkes for renovering i cirka 10 måneder – kirkelivet fortsætter undervejs!

Stefanskirken lukkes for renovering i cirka 10 måneder – kirkelivet fortsætter undervejs!

# Nyheder

Stefanskirken lukkes for renovering i cirka 10 måneder – kirkelivet fortsætter undervejs!

Stefanskirken lukker for en periode – og åbner igen i fornyet form

Fra midten af maj går Stefanskirken ind i en længere lukkeperiode på cirka 10 måneder.

Det er noget, vi har ventet på længe – og nu sker det endelig.

Kirken skal have lagt nyt gulv og installeret et nyt varmeanlæg. Samtidig bliver en del af kirkens historiske inventar nænsomt og kyndigt restaureret. Det er et stort arbejde, og samtidig en glædelig anledning til at give kirkerummet den omsorg og fornyelse, det fortjener.

Der vil blive lagt smukke ølandssten, som både vil løfte rummets udtryk og skabe en god ramme for kirkens liv mange år frem.

Kirkeliv under ombygningen

Selvom kirkebygningen er lukket, fortsætter livet i Stefanskirken.

Mange arrangementer og gudstjenester – blandt andet søndagens højmesser og dåbsgudstjenester – vil i perioden blive afholdt i vores smukke menighedssal i Karmel, Vedbækgade 12.

Derudover rykker vi også ud af huset. Stefanskirken vil eksempelvis låne andre kirker i byen til bisættelser, dåbsgudstjenester og vielser. Strikkesalonen bliver flyttet til vores gode naboer hos Dagmars Bodega. Fællessang vil opstå rundt omkring på Nørrebro - på nye og spændende steder - men med det samme fokus på fællesskab og sangglæde. På den måde håber vi, at kirkens liv kan fortsætte med så meget nærvær og genkendelighed som muligt – også mens vi er midlertidigt på vandring.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i de nye rammer undervejs – og ikke mindst til at åbne dørene til Stefanskirken igen, når arbejdet er færdigt.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed